Dåb aftales med præsten. De fleste bliver døbt som børn, men dåben kan finde sted i alle aldre. Eksempelvis forud for konfirmation.
Information om tilmelding til konfirmation vil blive lagt ud på skolernes intranet og Aula efter sommerferien, når børnene starter i 7. klasse.
Tilmelding kan også ske på dette link efter skolernes sommerferie.
I 2026 ligger konfirmationerne
Lørdag 25.april (Bjernede 10.00 og Slaglille 11.30)
lørdag 2. maj (Alsted 10.00 og Fjenneslev 11.30)
I 2027 ligger konfirmationerne
Lørdag 24. april (Bjernede 10.00 og Slaglille 11.30)
lørdag 1. maj (Alsted 10.00 og Fjenneslev 11.30)
I 2028 ligger konfirmationerne
Lørdag 29. april (Bjernede 10.00 og Slaglille 11.30)
lørdag 6. maj (Alsted 10.00 og Fjenneslev 11.30)
I 2029 ligger konfirmationerne
Lørdag 28. april (Bjernede 10.00 og Slaglille 11.30)
lørdag 5. maj (Alsted 10.00 og Fjenneslev 11.30)
I 2030 ligger konfirmationerne
Lørdag 27. april (Bjernede 10.00 og Slaglille 11.30)
lørdag 4. maj (Alsted 10.00 og Fjenneslev 11.30)
Vielse aftales med sognepræsten. Inden vielsen skal parret have en prøvelsesattest, der udstedes af en af parternes bopælskommune.
Ved ønske om bisættelse eller begravelse i Kirken rettes henvendelse til en bedemand eller direkte til sognepræsten.
Hvordan man bliver medlem af folkekirken
Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Er du tidligere døbt og udmeldt og ønsker du genindmeldelse, skal du henvende dig til sognepræsten.
Udmeldelse af folkekirken
Et medlem af folkekirken kan melde sig ud.
For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om udmeldelse af folkekirken. En person, der er fyldt 15 år, skal dog selv give sit samtykke til at blive meldt ud.
Når man er meldt ud af folkekirken, har man ikke længere ret til kirkelig betjening, såsom bryllup og begravelse.
Sognebåndsløsning
Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til.
Hvis man ønsker at løse sognebånd, skal man henvende sig til den præst, man ønsker at slutte sig til.
Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, man har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.